Udvendig efterisolering af letbetonvægge i ikke-beboelse
Energiløsningen gennemgår 2 fremgangsmåder for udvendig efterisolering af letbetonvægge i ikke-beboelse.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Den omfatter 2 fremgangsmåder for efterisolering af udvendige betonvægge. Den ene med skeletkonstruktion med facadebeklædning og den anden med pudset facade. Energiløsningen gennemgår tjek af eksisterende ydervæg, opbygning af isoleringssystem og overvejelser, der skal gøres ifm. udvendig efterisolering.
Løsningen giver bl.a. mindre varmetab gennem ydervæggene, bedre økonomi pga. lavere varmeregning, varmere overflader og mindre træk, øget komfort og bedre indeklima samt lavere CO2-udledning i driften.
BR-krav
Isolering til rentabelt niveau uden risiko for fugtskader
U-værdi på 0,18 W/m2K
Ca. 200 mm isolering (0,037 W/mK) eller til rentabelt niveau
Se flere BR-krav sidst i energiløsningen
Hvornår er det rentabelt at efterisolere?
Hvis den eksisterende isoleringstykkelse er 50 mm eller mindre, er det normalt rentabelt af efterisolere. Der skal efterisoleres i det omfang, det er rentabelt og ikke medfører fugtskader.
Den gode løsning
For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvorfor efterisolering af ydervæggene kan anbefales til ikke-beboelse, og hvilke fordele det giver.
Der er mange måder at efterisolere korrekt på. Disse tegninger er eksempler på løsninger med forskellige forudsætninger, der lever op til kravene i BR.
Om ydervægge af letbeton
Om ydervægge af letbeton
I 50'erne, 60'erne og 70'erne blev en del mindre bygninger opført med massive ydervægge af letbeton.
Da bygningerne blev opført, stillede Bygningsreglementet ikke særligt høje krav til varmeisolering.
Bygningerne har derfor et stort varmetab ud gennem ydervæggene. Der kom en stramning af Bygningsreglementet i 1979, der gjorde, at massive letbetonvægge ikke længere var en mulighed som ydervæg. Derfor er anbefalingen, at bygninger med letbetonvægge får en udvendig efterisolering, men at det sker under hensyntagen til arkitektoniske og konstruktive forhold.
Arkitektoniske hensyn
Arkitektoniske hensyn
Ved efterisolering af ydervæggen har især den nye ydervægsbeklædning betydning for husets arkitektoniske udtryk.
Det kan du gøre for at bevare udtrykket:
- Sørge for, at beklædningen eller pudsløsningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet, ligner den oprindelige ydervæg.
- Indtænke udtrykket omkring vinduer og døre. Hvordan skal disse placeres ift. ydervæggens nye kant?
- Vælge forlænget tagudhæng i samme stil som det oprindelige, hvis tagudhænget skal forøges for at dække over den øgede ydervægstykkelse.
- Genbruge sålbænken eller vælge samme materiale som den oprindelige.
Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilering af tagkonstruktionen, og ved soklen/kældervæggen bør ydervæggen have udvendigt fremspring i forhold til sokkel- eller kældervægsisolering.
Tegninger af skeletkonstruktion
Tegninger af skeletkonstruktion
Over- og underfals efterisoleret med facadebeklædning ophængt i skelet.
Image
Sidefals efterisoleret med facadebeklædning ophængt i skelet.
Image
Undersøg krav
Der kan være krav til f.eks. brand og lyd, som ikke er nævnt i denne energiløsning. Det påhviler bygherren at undersøge i det konkrete tilfælde. Det samme gælder forhold vedrørende facadeudtryk, afstandskrav mv.
Klimapåvirkning
Klimapåvirkning
Når ydervæggen efterisoleres, vil den positive klimapåvirkning ved energibesparelsen i mange tilfælde være så stor, at den opvejer den negative klimapåvirkning, der bliver skabt i forbindelse med bl.a. produktion og transport af isoleringsmaterialet. Det betyder, at der i et livscyklusperspektiv er tale om en klimagevinst. Der kan desuden vælges isoleringsmaterialer med en lavere klimabelastning. Se vores overblik over isoleringsmaterialer her:
Det har både betydning for klimaaftrykket hvilke isoleringsmaterialer, der bliver brugt, og om der er behov for at tage andre materialer i brug i forbindelse med efterisoleringen, f.eks. ny dampspærre eller vindafdækning.
For at vurdere udledningen fra de forskellige materialetyper, bør der kigges på det specifikke produkts miljøvaredeklaration (EPD).
Beregn besparelsen
Indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Tabel med energibesparelse
Årlig energibesparelse i kWh/m2 pr. år ved et isoleringsmateriale med lambda-værdi: 0,037 W/mK. Andre lambda-værdier kan også benyttes.
| Eksisterende forhold (letbeton) |
Årlig besparelse |
|
|---|---|---|
|
Samlet isolering |
Samlet isolering |
|
| 200 mm letbeton letbeton (porebeton/letklinkerbeton) | 99 kWh/m2 | 106 kWh/m2 |
| 240 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) | 83 kWh/m2 | 88 kWh/m2 |
| 300 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) | 66 kWh/m2 | 71 kWh/m2 |
| 350 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) | 53 kWh/m2 | 58 kWh/m2 |
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Areal af letbetonvægge [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelse
En fritliggende bygning med massive ydervægge af letbeton får efterisoleret facader og gavle udvendigt. Arealet af facader og gavle er 500 m2. Letbetonblokkene er 240 mm tykkelse. Ydervægge efterisoleres udvendigt med 200 mm isolering, der afsluttes med pudsløsning. Soklen isoleres ikke.
Forudsætninger
- Tykkelsen af letbetonblokke: 240 mm
- Isolering tung ydervæg før: 0 mm
- Isolering tung ydervæg efter: 200 mm
- Ydervægs areal: 500 m2
- Energibesparelse fra tabelopslag: 83 kWh/m2 pr. år
- Opvarmningsform: Fjernvarme
- Inde-temperatur på 20 °C. Hvis bygningen har lavere temperaturforhold ved f.eks. lager er energibesparelsen lavere.
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
500 [m2] * 83 [kWh/m2 pr. år] = 41.500 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
41.500 [kWh/år] * 0,84 [kr./m3] = 34.860 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
41.500 [kWh/år] * 0,018 [kg CO2/kWh] = 747 [kg CO2/år] |
Husk ved udvendig efterisolering af letbetonvægge i ikke-beboelse
Fugt
Det er vigtigt at sikre, at eventuelle fugtskader og revner i ydervæggen er udbedret, før der efterisoleres udvendigt.
Ved udvendig efterisolering er det vigtigt at tage stilling til, hvilken beklædning der benyttes udenpå isoleringsmaterialet for at undgå at fugt trænger ind. Vær blandt andet opmærksom på om ventileret hulrum og vindspærre er nødvendigt.
Arkitektoniske hensyn
Udvendig efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til bygningens arkitektur. Her tænkes der især på den udvendige beklædning, vægtykkelse efter isolering og vinduernes placering.
Der kan benyttes 2 forskellige isoleringssystemer til at efterisolere ydervægge af letbeton i ikke-beboelse. Ydervæggens arkitektoniske udtryk kan i højere grad bevares ved et isoleringssystem, der afsluttes med facadepuds. Andre beklædningsmaterialer kan dog også nærme sig samme arkitektoniske udtryk. Hvis facadens udtryk ikke nødvendigvis skal bevares, kan andre beklædninger benyttes.
Påbygning af skeletkonstruktion med udvendig facadebeklædning:
Hvis der afsluttes med facadebeklædning på skeletkonstruktion, skal der tages stilling til om bygningens tidligere udtryk bør bevares, da den synlige beklædning nu vil være anderledes. Bygningens udtryk kan forsøges bevaret ved valg af beklædningsmateriale med samme farve og struktur, som den oprindelige letbeton væg. Her vil fibercementplader eller hvid/grå skærmtegl være et alternativ.
Isoleringsmateriale direkte på ydervæggen afsluttet med facadepuds:
Pudsløsningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet, bør ligeledes ligne den oprindelige ydervæg.
Det kan du gøre for at bevare udtrykket for begge isoleringssystemer:
- Sørge for at beklædningen eller pudsløsningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet, ligner den oprindelige ydervæg.
- Indtænke udtrykket omkring vinduer og døre. Hvordan skal disse placeres ift. ydervæggens nye kant? Indtænk også lysindfald fra vinduer og det indvendige udtryk her.
- Vælge forlænget tagudhæng i samme stil som det oprindelige, hvis tagudhænget skal forøges for at dække over den øgede ydervægstykkelse.
- Genbruge sålbænken eller vælge samme materiale som den oprindelige.
- Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilering af tagkonstruktionen, og ved soklen/kældervæggen bør ydervæggen have udvendigt fremspring i forhold til sokkel- eller kældervægsisolering.
Hvis udvendig efterisolering af ydervæg har for stor påvirkning på det arkitektoniske udtryk, kan det overvejes hvorvidt indvendig efterisolering giver bedre mening.